Home Sweet Home

Vi er hjemme!!

Det var en laaang men i øvrigt begivenhedsløs tur, med ankomst til tiden og med al baggagen.

Vi fløj på turen fra Los Angeles til London med den samme Air New Zealand Boeing 747 vi kom med, og sad også på de samme pladser.

Man var lidt træt undervejs - især da vi ventede i London Heathrow.

Vi har nu fået pakket det meste ud (hvilket i og for sig bare betyder, at kufferternes indhold er tømt over i vasketøjskurven ;-), og glæder os til at sove i vores egne senge

Tak til Ole og Lise for afhentning i lufthavnen - og for lasagnen!

Søren

På vej hjem

Det er Tirsdag, kl. er 12:10 lokal tid i Los Angeles. Vi sidder i lobbyen på Sheraton Gateway LAX. Alt er pakket og klar, og vi kører med hotellets shuttle til lufthavnen ca. 13:30.

Første strækning er turen til London med Air New Zealand. Flyet letter kl. 16:30, og hvis vi undgår forsinkelser er vi i London i morgen kl. 11:00 lokal tid. Flyet til København (SK 504) afgår 14:05 med planlagt ankomst 16:55.

Det har været alle tiders tur, men i dag glæder vi os rigtig meget til at komme hjem.
Søren

3 dages reunion, så afslapning og en lang køretur

De første dage vi var på Westin La Paloma Resort havde vi næsten hele poolområdet for os selv. Pga de høje temperaturer er det nemlig lavsæson i Tucson om sommeren. Men i løbet af onsdag eftermiddag og torsdag ankom der flere og flere deltagere til reunion og til sidst var der fulde huse. Konstant var der jubleskrig og gensynsscener, når folk genså gamle venner. Søren fik også travlt i takt med at alle hans gamle kumpaner dukkede op. Flere af dem havde deres familier med, så ungerne har også hygget sig.
Andrea fik også sit at se til. Hun skulle deltage i Cast T for Teens og de skulle optræde allerede fredag middag til en fin frokost. Det betød en del øvetid, men også mulighed for at møde en masse søde unge mennesker.
Torsdag og fredag aften var der buffetmiddag som en del af det officielle program og i den forbindelse skulle Andrea og Cast T optræde for hele salen fredag aften. De havde indøvet et langt dansenummer krydret med replikker og Andrea havde fået æren af at stå for afslutningsreplikken. På trods af mange sommerfugle i maven klarede hun det selvfølgelig perfekt og fik efterfølgende en masse ros for sit fine engelsk. Vi har desværre ingen billeddokumentation, men I skal nok få det at se på video, når vi kommer hjem.
Lørdag aften var det Sørens tur til at stå på scenen. Sammen med alle de andre 84’ere opførte han 3 numre fra deres gamle show. De havde kun få timers øvetid, men det var tydeligt at se, at det var noget de havde prøvet før.
Efter showet var der afterparty i San Xavier suiten. Sørens cast havde vundet en budrunde og rådede derfor over en af resortets kæmpestore suiter. Her kunne hele slænget så mødes i stedet for at hænge ud i baren. Lørdag var alle samlet og det var hygge med fællessang, guitarspil og Søren på bas. Perfekt!
Den var næsten 01.30 før vi gik hjemad (og da var det stadig 30 grader, tror jeg).
Det har været nogle meget hyggelige og sjove dage og vi har set og genset en masse søde mennesker, men der har også været program, liv og leben, så vi nød ekstra meget søndagen ved poolen og på værelset.

I dag har vi taget den lange tur fra Tucson tilbage til LA. Heldigvis igen en køretur uden problemer, også selvom mor var ved rattet. Vi er nu checket ind på vores gamle værelse, bilen er afleveret og i morgen venter flyveturen hjemad.
Vi glæder os til at komme hjem!

Tucson, Pima Air & Space Museum

I går var Rasmus og jeg på turens sidste udflugt. Vi havde på forhånd udset os Pima Air & Space Museum som udflugtsmål. Museet ligger ved siden af Davis Monthan Air Force Base og AMARG (Aerospace Maintenance and Regeneration Group). AMARG opmagasinerer militærfly til senere brug enten som fly genindsat i tjeneste, reservedele eller skrot.

Vi startede med at se på de fly, museet udstiller indendørs. Bl.a så vi Lockheed SR-71 ”Blackbird”, verdens hurtigste fly (3.500 km/t) i sin tid benyttet som spionfly over bl.a. Sovjetunionen.

Vi tog også en kort tur på det udendørs område, hvor museet råder over de fleste fly, der nogensinde har fløjet i militær tjeneste. Det var dog meget varmt, så vi styrede lige mod museets senest ankomne attraktion, en sjælden Convair B36J ”Peacemaker” bombemaskine. En enorm sag med i alt seks bagudvendte propelmotorer og to jetmotorer yderst på hver vinge. Flyet blev produceret og fløj lige efter anden verdenskrig og indtil 1958, hvor det blev afløst af de (i øvrigt stadig aktive) B52 jet bombefly. Flyet kom aldrig i kamp.

Herefter gik vi ombord i en bus for at tage en guided tur af AMARG. Centeret har til en hver tid ca. 4.000 (!) fly opmagasineret. Alt fra F16 jagere til kæmpestore transportfly. En del af flyene venter blot på at blive hugget op som reservedele og/eller skrot. Men mange er blot lagt i mølpose, så de ved en senere lejlighed kan gøres flyveklare igen og indgå i det amerikanske luftvåben eller evt. sælges til udlandet – nogen vil også ende deres dage som førerløse flyvende mål til træningsbrug.

Visse fly – fx B52 bombefly og C141 transportfly – destrueres på stedet som led i nedrustningsaftaler med Rusland. Det sker ved at en ’guillotine’ (et metalblad med en kæmpe betonklods ovenpå) slippes fra en kran og klipper flyene i stykker. Det opskårne fly ligger herefter synligt i en periode for fotografering fra russiske satellitter.

F16 flyene på billedet er lagt i mølpose. De har undergået en særlig konserverende behandling, der afsluttes med, at cockpit og andre varmefølsomme dele dækkes med en hvid plasticfilm.

Søren

Ankomst til The Westin La Paloma Resort i Tucson

I går eftermiddag ankom vi her til The Westin La Paloma Resort i Tucson, hvor vi skal tilbringe den næste uges tid. Det vil blive en uge med masser af afslapning og pool – og det er heldigt for vejrudsigten lover sol og 39,5-41,5 grader. Men det virker faktisk som om, det er til at holde ud – når altså at man bare ikke skal foretage sig noget, der kræver fysisk aktivitet. Vi kan liige magte at gå ned til poolen.

Det er et meget stort resort, a la dem vi har boet på ved Middelhavet, og da vi ankom i går, fik vi helt sved på panden, bare ved tanken om, hvordan vi skulle få bugseret alle vores kufferter fra parkeringspladsen til værelset. Det viste sig dog ikke at være noget problem: Der kom nemlig en venlig mand på en otte-personers golfvogn. Læssede vores kufferter ombord og jeg og børnene kørte også med. Første etape var parkeringspladsen. Søren fulgte efter i bilen, og da han så havde parkeret, hoppede han også ombord i golfvognen og vi blev kørt lige til døren!
Vores værelse ligger helt perfekt. Ikke midt i den værste hurlumhej og ikke for langt væk og med udsigt til bjergene fra altanen.
Lige nu er vi hjemme og holde siesta. I dag, er første dag på hele vores tur, hvor der ikke har været program fra morgenstunden, og dagen er dedikeret til badning. Resortet har et kæmpe poolområde, så der er noget for en hver smag. Her er meget smukt med træer, kaktusser, kæmpe agaver og aloe vera-planter og mange fugle.

I aften skal vi spise middag hos Søren’s ven Tim, som bor lige uden for byen.

I luften over Grand Canyon

Dagen i dag startede tidligt. Kl. 00:36 gik brandalarmen på Holiday Express i Flagstaff. Efter først at have været i tvivl om, hvad den sære lyd betød (…) stod vi få minutter efter sammen med de andre gæster nede på parkeringspladsen foran hotellet, mens brandfolkene gik bygningen igennem. Det viste sig at være en falsk alarm – nogle unge mennesker syntes det var vældig morsomt at udløse alarmen. Hrmpff!!

Efter denne noget urolige nat kørte vi op til Grand Canyon. Jeg havde tidligt om morgenen booket en tur med Grand Canyon Airlines, hvor vi kl. 16:00 skulle flyve ud over Grand Canyon. Vi havde tid til først at køre ud til kløften og gå en tur på stien langs kanten, før vi skulle ud og flyve.

Kl. 16:00 gik vi ombord i et lille 19 personers fly – meget spændte på turen. Vi blev advaret om, at luften var lidt urolig over Grand Canyon i dag, og det skulle også vise sig at passe. Men …… det var en helt fantastisk tur. Når man står på kanten og kigger ud over Grand Canyon kan det være svært at fornemme dimensioner og afstande. Men fra luften, hvor sceneriet bevæger sig under og ved siden af én, får man rigtig fornemmelse af stedets enestående skønhed og storhed.

Alle fik lidt uro i maven undervejs, så efter en time var vi glade for at være tilbage på fast grund.

Vi var dog ikke helt færdige med Grand Canyon. Efter aftensmaden kørte Rikke, Andrea og jeg tilbage til kløften for at se solnedgangen, som skulle være særlig flot. Og det var den. Bløde røde farver og skygger der fik klippefremspringene til at stå klarere frem. Og det var et helt andægtigt øjeblik, da solen sank ned under horisonten. Tidligere på dagen havde der været et højlydt mylder af mennesker, men her til aften var der helt stille, selvom der var mindst lige så mange.

I morgen kører vi til Tucson. Det er en dag tidligere end planlagt, men vi trænger til fred og ro – tid til at dase ved pølen mv., før reunion-programmet starter på torsdag.
Søren

Sedona

Søren vågnede tidligt i morges. Det skyldtes dog ikke larmen fra airconditionen eller godstogene, men at han liiige måtte op og følge med i den næstsidste etape i tour de france. Der er opdate på tv2.dk, så den bærbare var med på badeværelset.
Da vi andre havde fået øjne kørte vi sydpå mod Sedona. På vej ud tog vi den spektakulære rute. Flagstaff ligger lidt oppe i højden, så meget af vejen gik det stejlt nedad med en smuk udsigt til alle sider. Vi gjorde stop ved et udsigtspunkt, hvor der også var en masse indianer-boder. Siden vi forlod Page, har vi mange gange set disse boder langs med vejen, hvor navajo-indianerne sælger keramik, smykker, figurer og andet kunsthåndværk. Netop i dette område er der mange smykke med turkiser, og jeg har lange været på udkig efter en souvenir. I dag var jeg heldig og fandt den helt rigtig halskæde med tilhørende øreringe.
Vi var ikke de eneste, der havde fået ideen at køre en tur til Sedona i dag. Det viste sig, at der var cowboyfestival i byen, så det vrimlede med besøgende. Vores første stop var en lille kunstnerlandsby med en masse flotte butikker og ting. Vi fandt dog hurtig ud af, at det var lidt for dyrt for vores pengepung – og selvom de reklamerede med at sende varer worldwide, kunne vi heller ikke helt forstille os statuen af den stejlende hest hjemme i Georginehaven. Andrea måtte også gribe chancen, men der dukkede desværre ingen prins op.

I selve Sedona mødtes vi med Sørens svenske UWP-veninde Karin, som også rejser rundt med sin familie inden reunion. De følger næsten samme rute som os, så det passede fint at mødes og nyde en is i middagsheden. Karin har en pige og en dreng på nøjagtig samme alder, som Andrea og Rasmus, så måske kan de få lidt glæde af hinanden i Tucson.
Vi fortsatte sydpå ud af byen igennem det smukke Red Rock-landskab.

Søren havde brug for at få suppleret indkøbene i Gap-forretningen, så vi måtte indenom endnu et outlet center, hvor der endnu en gang blev hamstret. Godt at vi har investeret i en ekstra taske og at vi i dag spise turens billigste frokost. Madpandekager til alle for 20,-! Aftensmaden har vi til gengæld nydt på den italienske restaurantkæde Strombolis, som vi lærte at kende i Page. Uhm!