I luften over Grand Canyon

Dagen i dag startede tidligt. Kl. 00:36 gik brandalarmen på Holiday Express i Flagstaff. Efter først at have været i tvivl om, hvad den sære lyd betød (…) stod vi få minutter efter sammen med de andre gæster nede på parkeringspladsen foran hotellet, mens brandfolkene gik bygningen igennem. Det viste sig at være en falsk alarm – nogle unge mennesker syntes det var vældig morsomt at udløse alarmen. Hrmpff!!

Efter denne noget urolige nat kørte vi op til Grand Canyon. Jeg havde tidligt om morgenen booket en tur med Grand Canyon Airlines, hvor vi kl. 16:00 skulle flyve ud over Grand Canyon. Vi havde tid til først at køre ud til kløften og gå en tur på stien langs kanten, før vi skulle ud og flyve.

Kl. 16:00 gik vi ombord i et lille 19 personers fly – meget spændte på turen. Vi blev advaret om, at luften var lidt urolig over Grand Canyon i dag, og det skulle også vise sig at passe. Men …… det var en helt fantastisk tur. Når man står på kanten og kigger ud over Grand Canyon kan det være svært at fornemme dimensioner og afstande. Men fra luften, hvor sceneriet bevæger sig under og ved siden af én, får man rigtig fornemmelse af stedets enestående skønhed og storhed.

Alle fik lidt uro i maven undervejs, så efter en time var vi glade for at være tilbage på fast grund.

Vi var dog ikke helt færdige med Grand Canyon. Efter aftensmaden kørte Rikke, Andrea og jeg tilbage til kløften for at se solnedgangen, som skulle være særlig flot. Og det var den. Bløde røde farver og skygger der fik klippefremspringene til at stå klarere frem. Og det var et helt andægtigt øjeblik, da solen sank ned under horisonten. Tidligere på dagen havde der været et højlydt mylder af mennesker, men her til aften var der helt stille, selvom der var mindst lige så mange.

I morgen kører vi til Tucson. Det er en dag tidligere end planlagt, men vi trænger til fred og ro – tid til at dase ved pølen mv., før reunion-programmet starter på torsdag.
Søren