Meteorkrateret ved Winslow

Dagen i dag bød på en tur til det mest velbevarede meteorkrater i verden, der ligger på vejen fra Flagstaff til Winslow.

Nedslaget skete for ca. 50.000 år siden – et kort øjeblik i geologisk forstand, og derfor ser krateret stadig ud som om det skete for ganske nylig.

Krateret måler 1.200 meter i diameter og 165 meter i dybden.

Vi gik med på en guidet langs kraterkanten, hvor vi fik historien om hvordan man først i 1960’erne endelig fik fastslået, at der faktisk er tale om et meteorkrater og ikke et hul skabt af en vulkansk gaseksplosion. Den første der troede på forklaringen om meteornedslaget var sikker på, at der måtte ligge en enorm jernmeteorit (på størrelse med krateret) under kraterbunden, der ville give basis for en givtig mineforretning. Han havde ret mht. meteornedslaget, men selve meteoren – der ved nedslaget målte ca. 45 meter i diameter – fordampede stort set ved nedslaget.

I stedet blev krateret en turistattraktion og – særligt i perioden optil Apollo flyvningerne – øvelsesgrund for NASA’s astronauter, der her kunne teste udstyr i et månelignende terræn og ikke mindst lære om hvordan man på kraterkanter identificerer klippestykker fra den dybereliggende undergrund, der kastes op ved nedslaget – på Jorden som på Månen, hvor det på sidstnævnte ikke ville være muligt at bore sig ned til lagene.

I går var vi nervøse for, at hornsignalet fra de mange godstog ville holde os vågne. Det viser sig dog, at det er den kraftige susen fra airconditionanlægget – der er af en mere primitiv model – der fylder lydbilledet. Men det går ikke uden aircondition, selv ikke her i Flagstaff.
Søren