Undervejs tog vi en lille afstikker og gjorde stop i Tuba City. Det er den næststørste by i Navajo-territoriet, bestemt ikke nogen imponerende metropol, men dog med et folkebibliotek. Rasmus fik dog indkøbt en meget fin håndlavet pil.
Efter Tuba City ændrede landskabet sig i takt med, at vi kom mere og mere op i højden. Vi toppede 2150 m. højde og nu er der træer, grønt og frodigt. Det betyder også, at der langt koldere her i Flagstaff end vi har været vant til. Faktisk er det nødvendigt med en trøje! I morgen skulle det dog blive lunere.
Efter at vi checkede ind på hotellet var det tid til at kigge lidt på den gamle bydel. Et meget hyggeligt sted, med en stemning blandet af indianere og hippier.
Efter at vi checkede ind på hotellet var det tid til at kigge lidt på den gamle bydel. Et meget hyggeligt sted, med en stemning blandet af indianere og hippier.
Da vi boede i Los Angeles havde vi jo udsigt til lufthavnen. Her er udsigten derimod til jernbanen. Hver 10. minut kører et kæmpe godstog forbi og for at advare bilister og andre der måtte komme på tværs, tudes der godt i hornet. Det bliver spændende om det kommer til at forstyrre vores nattesøvn, der ligger i hvert fald ørepropper til os…….
Ingen kommentarer:
Send en kommentar