I flere uger har vi i spænding fuldt vejrudsigten for San Francisco og i tillæg også læst om det særlige meterologiske fænomen, der bevirker, at det ofte er meget koldere, tåget og langt mere regnfuldt her end i resten af Californien. Så sent som for et par dage siden var det blot 13 grader, men idag skinner solen fra en skyfri himmel og det er vel ca. 23 grader -perfekt!!
Vi bor direkte på Fisherman's Wharf med liv og leben lige uden for døren, så i dag får bilen en velfortjent pause.
Udsigt til Alcatraz
Vi startede dagen med at sætte kursen mod færgerne til Alcatraz for at se, hvornår vi kunne komme derud. På vejen kom vi forbi Aquarium of the Bay og besluttede os for at se nogle fisk. Akvariet har to undervands-glastunneler, hvor man kan se hajer, Giant Sea Bass (de ER store), tun, stør, rokker og en masse mindre fisk. Der er også bassiner, hvor man kan røre rokker, søstjerner og søpølser .... (hvis det skulle friste). Der var også flotte gopler.
Derefter gik vi ned til færgerne til Alcatraz, hvor det viste sig, at næste ledige tur var torsdag! (hvor vi kører fra San Francisco). Så Alcatraz bliver kun set udefra - evt. fra en rundtur på bugten.
Vi fandt en fin restaurant til frokost, hvor vi sad med udsigt over livet på kajen, skibene, Alcatraz, Golden Gate og ..... søløverne på Pier 39! Efter frokost gik vi helt ned til søløverne, der ligger i store bunker og daser i solen.
På vej tilbage til hotellet var der tid til at ose lidt i forretningerne.
I morgen har vi tænkt os at vende blikket ind (og op) mod byen.
Rikke & Søren
Ingen kommentarer:
Send en kommentar