En del af de 408 km fra San Luis Obispo til San Francisco valgte vi at køre på highway 1, som følger Stillehavskystlinjen. Særligt den del som kaldes Big Sur er utrolig smuk, med fantastiske scenerier. Store bølger, klippekyster, sandstrande og bjerge. Meget af turen var ægte bjergkørsel med skarpe hårnålesving.
søndag den 12. juli 2009
Big Sur
En del af de 408 km fra San Luis Obispo til San Francisco valgte vi at køre på highway 1, som følger Stillehavskystlinjen. Særligt den del som kaldes Big Sur er utrolig smuk, med fantastiske scenerier. Store bølger, klippekyster, sandstrande og bjerge. Meget af turen var ægte bjergkørsel med skarpe hårnålesving.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Det er nu meget betryggende for os gamle at vide at Søren er en superchauffør - også i hårnålesving. Det er sjovt at læse om det der temahotel. Da oldemor, oldefar, farfar Finn og jeg i 1968 (Foråret i Prag) var på tur til Tjekkiet med overnatning i DDR/Berlin-Ost, havde oldefar (naturligvis) bestilt overnatning på STEDET i Ostberlin: Hotel Adlon lige bag ved Muren ved Brandenburger Thor. Når Hitler i 30'erne var i Berlin, overnattede han gerne på Adlon. Efter april 1945 var kun annexet af Adlon tilbage. DER sov vi en nat. Og det var som at træde tilbage i 30'erne: Badekarrene havde løvefødder, og alt havde 30'look. Men.. Der var intet vand i karrene, og når vi trykkede på lyskontakterne, faldt nogle af dem af, og lys kom der ikke. Oldefar havde på forhånd skullet tvangsveksle "en bondegård" for overhoevedet at få lov til at køre transit gennem DDR. Da vi nåede til den gamle grænse ved Zinnwald, havde han endnu ca. 150 Ostmark tilbage. Efter at tolderne havde beordret hans gode gamle Fordbil skilt ad for at sikre sig at der ikke var grænseoverløbere gemt under bagsædet!!! eller i motorrummet!!!, var han så rasende at han lod de 150 Ostmark ligge. - Og på den måde fik Oldefar altså givet et særligt bidrag til BNP i DDR. ---- Tænk, at vi nu bare kan bevæge os rundt i verden. Næsten uden problemer.
Som I skrev i forleden, kiksede det med jeres netbestillinger.
Pinligt når teknologien ikke fungerer.
Både Søren og vi har da et "indefinately" -visa til USA i vore gamle pas. Men det er så ikke blevet registreret. Vi blev endda tjekket alle 3 fordi Søren var i udenrigsministeriet, og vi var lidt spændte på om jeg var sortlistet fordi jeg havde gået Atommarch. Hvr er det skønt at verden trods alt på nogle måder er blevet mere fremkommelig. Nyder at læse jeres breve! Kjærlig hilsen, Farmor
Send en kommentar