I dag, sidste dag i San Francisco kørte vi en rundtur over de tre broer, der krydser San Francisco bugten; San Francisco-Oakland Bay Bridge, Richmond-San Rafael Bridge, og Golden Gate. En flot tur - også selv om vejret i dag viste sig fra sin 'normale' side, med tåge ind over bugten og kølig vind.
Første stop var på Treasure Island, hvor vi kunne se tilbage på byen over bugten. Derfra kørte vi videre til marinaen neden for Berkeley universitetet - hvor der boede en masse jordegern mellem stenene, der kanter havnen. Derfra over Richmond-San Rafael Bridge til Sauasalito, hvor vi spiste frokost på en hyggelig restaurant med udsigt over bugten.
Søren
Til sidst kørte vi mod Golden Gate - San Francisco's vartegn. Her var tågen efterhånden lettet, så vi, fra et udsigtspunkt højt oppe - ved det gamle kystfort, Spencer Battery - havde en storslået udsigt ud over broen og ind over San Francisco. Men der var også en strid blæst ind fra Stillehavet.
Nu pakker vi vores ting og gør klar til at køre ned i den centrale dal i Californien, hvor der forventes temperaturer over 40 grader i morgen!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar