07.07 En laaang dag

Alt var pakket og klar tirsdag morgen, så da Lise og Ole kom for at køre os i lufthavnen var der planmæssig afgang kl. 09:15. Vi havde checket ind hjemmefra, så vi skulle bare aflevere bagagen og igennem security. Det gik fint.
Vi fløj med SAS til London Heathrow. Der var lidt kø i luften over London, men vi landede stort set til tiden.
Vi ankom i terminal 3 og skulle med bus til terminal 1. Undervejs så vi to Airbus A380 – de kæmpestore to-etages fly – fra henholdsvis Emirates og Singapore Airlines. En stor oplevelse for en familie af plainspotters ;-)

I terminal 1 var der tid til en bid frokost, og Andrea fik den tunbaguette fra ’Pret a Manger’ hun har talt om, siden hun og Rikke var i London sidste år.

Medens Rikke og Andrea købte sandwiches, kaldte Air New Zealand alle rejsende uden et boardingkort udstedt af Air New Zealand til deres disk. Vores var udstedt af SAS, så jeg gik op til disken. Her kunne de konstatere, at vi manglende de påkrævede elektroniske visa-ansøgninger (esta) til USA. Jeg startede med at brokke mig – danskere skal jo ikke søge om visa til USA osv. osv.
Men jo, det skal de! Man SKAL have udfyldt en ansøgning på nettet hos de amerikanske immigrationsmyndigheder.
Jeg måtte så – lettere stresset – hurtigst muligt finde en netcafé, hvor jeg kunne udfylde ansøgningerne. Tungen lige i munden – alle oplysninger, pasdata mv. skal være korrekte. Det lykkedes, og tilbage hos Air New Zealand kunne vi nu få nye boardingkort.

Flyet – en Boeing 747-400 – var en lille smule forsinket ved boarding. Men blev fælt det skulle blive værre. Da vi var klar til afgang meddelte kaptajnen, at der var kø, og at vi skulle vente ca. 40 – 50 minutter. Det endte med at blive næsten to timer før vi omsider kom af sted! Der blev fælt lummert i flyet i løbet af ventetiden, og vi havde stadig en 10½ times tur foran os.

Selve turen gik fint. God service og fin underholdning, hvor man på sin egen skærm i sæderyggen kan vælge mellem et hav af film, TV, radio, computerspil mv.
Vi var dog mere end klar til at komme ud af flyet, da vi landede i Los Angeles. Andrea havde fået ondt i benene undervejs, og vi var alle ømme i bagen (Rasmus mente hans sov).

Kl. var 20:30 lokal tid da vi landede. Vi skulle køres med en bus fra ankomstterminalen til hovedterminalen, hvor immigrationsmyndighederne holder til. Dér ankom vi samtidig med passagererne fra to andre jumbo’er, så der var lang kø. Vi måtte stå i kø mere end en time før det blev vores tur. Selve ekspeditionen gik hurtigt – inklusive fingeraftryk og fotografering – men den var alligevel 22:30 før vi kom ud.
Foran terminalen skulle vi finde en shuttle-bus til Dollar Biludlejning. Den kørte os ud til Dollars udlejningscenter lidt uden for lufthavnen. Vi var sikre på, at det gå hurtigt – der kunne vel ikke være så mange kunder på det tidspunkt. Det var der heller ikke, men det viste sig, at de ikke kunne finde vores reservation, der derfor måtte genskabes fra bunden af en flink men meeeget snakkesagelig ekspedient.

Kl. 24:00 kunne vi sætte os ind i vores Chrysler Town & Country, der skal transportere os rundt de kommende uger. Og det bliver med god plads – bilen er enorm, men heldigvis nem at køre (så længe man ikke skal parallelparkere).

Vi havde set hotellet på vejen ud til biludlejningen, det ligger lige ved lufthavnen, så det var nemt at finde tilbage til. Fint hotel med ’valét parking’, hvor man bare afleverer bilen ved indgangen. Vi checkede ind og fik vores værelse. Super fint! Kl. var 00:30 da vi kom i seng – 24½ time efter vi kørte fra Smørum.
Søren