Nu nærmer tiden sig med raske skridt og der er kun lidt over 2 uger til vi skal afsted på vores livs rejse.
Jeg er jo et bekymret gemyt, der helst går med både livrem og seler, så eftermiddagen er blevet brugt til at tjekke om der er fuld kontrol over alle rejsedokumenter, billetter, vouchers, pas, forsikringer osv osv. Puha, der er godt nok en del at holde styr på!
Søren var tidligt oppe og i den stille morgenstund skrev han videre på den meget udførlige og detaljerede turbeskrivelse, der kommer til at fungere som vores helt egen "Turen går til....", mens vi er undervejs. På tirsdag vil vi i Krokushaven tjekke kuffertsituationen ud og så kommer der forhåbentlig også styr på bagagen.
Nogle vil jo nok synes, at denne tur er alt alt for planlagt og uden mulighed for spontant at forfølge en ide, men det bliver nu en gang aldrig vores stil.........
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Godt du har været ansat i rejsebranchen :-)
Send en kommentar